Konica Minolta har i dag annonceret lanceringen af en ny banebrydende løsning inden for produktion og efterbehandling designet til vores AccurioPress-maskiner: Den nye GBC CL-401 inline-efterbehandler, der muliggør laminering direkte efter udskrivningsprocessen med op til 100% produktivitet.
GBC CL-401 giver uovertrufne færdige resultater og tilbyder vores kunder langt større muligheder inden for digital print.
I kombination med Konica Minoltas AccurioPress-printløsninger gør GBC CL-401 det muligt for vores kunder at producere laminerede og leveringsklare dokumenter i én enkelt handling. I dag foretages laminering som en separat offline proces, som er tidskrævende, manuel og omkostningsfuld.
GBC CL-401 understøtter en gnidningsfri, effektiv og hurtig produktion takket være en innovativ proces til koldlaminering. Især fordi du ikke skal vente på opvarmning, sparer du tid. Koldlaminering giver også mulighed for at laminere på kun den ene side af dit trykmateriale, hvilket er perfekt til mærkater og klæbende dekorationer.
En ny tilgang giver langt bredere muligheder i din produktion
Denne nye proces understøtter en bred vifte af filmstørrelser og -typer, og du får mulighed for at producere enestående tryksager, som for eksempel plakater, menuer, flyers og omslag.
Maskinen kan håndtere papir, som vejer alt fra 75 gram/m2 til 300 gram/m2, og en lang række forskellige papirformater, fra A4, A3 og SRA4 til SRA3. Det interaktive LCD-panel og den automatiske registrering af lamineringsfolietyper og -størrelser gør det nemmere og hurtigere at komme i gang.
Hvis du tilføjer vores beskæringsenhed TU-510 til din AccurioPress & CL-410, har du en komplet løsning til efterbehandling af dine tryksager. TU-510 understøtter laminering af full bleed tryksager.
Nytænkning baner vej for forandring i en branche
Jim Sawyer, Senior Director, North American Sales, ACCO Brands/GBC siger: “Konica Minolta er fortsat pioner og har altid en innovativ tilgang, der imødekommer vores kunders produktionsbehov. Det glæder os at kunne introducere verdens første løsning til "laminering on demand" på markedet. CL-401 er den første af sin slags, og kun Konica Minolta kan tilbyde denne kombination af print og laminering i én og samme handling med et enkelt tryk på en knap. Vi glæder os til at hjælpe vores kunder med at fjerne de typiske flaskehalse i den nuværende lamineringsproces og i stedet levere hurtigere, flottere resultater - med øget vækst som resultat. Konica Minoltas løsning CL-401 udviklet af GBC er simpelthen laminering i samme hastighed som print.”
GBC CL-401 inline-lamineringsmaskine designet til Konica Minoltas AccurioPress-serie er tilgængelig nu.